Halsbånd med hundetegn / navneskilt
I Danmark er det lovpligtigt, at alle hunde over 4 måneder, bærer et hundetegn.
Krav
Adoptanter og plejefamilier skal i kontrakten skrive under på, at hunden som minimum i de første 3 måneder efter hjemkomst, altid bærer et halsbånd med hundetegn – også når den er indenfor i hjemmet.
Derudover skal hunden naturligvis iht. loven, bære hundetegn, når den er uden for boligen, restens af dens liv.
Noget af det første man skal købe, når hunden er flyttet hjem, er et halsbånd der passer til hunden – det kan være svært at købe på forhånd, da New Hope Denmark ikke har mulighed for at modtage præcise mål på hundene, før de ankommer til Danmark.
Hunden skal som minimum de første tre måneder efter hjemkomsten, være iført et halsbånd med hundetegn, døgnet rundt. Der skal kun et splitsekunds uopmærksomhed, og en lille sprække til, for at en hund kan stikke af.
Når hunden er ude og gå tur i den første periode, og derfor naturligvis er iført sin Stay sele, er det ikke nødvendigt, at have halsbåndet på (når der også anvendes retrieverline), sørg blot for, at have hundetegn på Stay selen.
Indkøb af hundetegn
Husk at sørge for, at der er den lovpligtige information på hundetegnet.
Forbered din hunds hjemkomst
Download PDF (dansk)
Download PDF (English)
Krav
3-3-3 reglen
Stay selen fra Trixie
Retrieverline (løkkesnor)
Halsbånd med hundetegn

