Om New Hope Denmark
New Hope Denmark ønsker at gøre en positiv forskel, for hunde i Portugal, der mangler et godt og trygt hjem.
New Hope Denmark blev oprettet i 2018.
New Hope Denmark er en non-profit organisation, alle gebyrer går til dyrlægeomkostninger, herunder længerevarende, samt akut opstået sygdom, og operationskrævende behandling hos plejehunde i Portugal, og privat pleje af hunde i Portugal, så de ikke skal opholde sig alt for længe på offentlige internater, samt til dækning af sundhedstest og rejseomkostninger, for de hunde, der skal afrejse til Danmark.
Organisationen består udelukkende af frivillige, der ønsker at gøre en forskel for hundene.
Hundene formidles via frivillige i Portugal, der arbejder hårdt i deres lokalmiljø, for at redde hundene, og give dem det liv, de fortjener.
Regler og tilladelse
New Hope Denmark overholder gældende regler for import af hunde i Danmark, og har tilladelse til erhvervsmæssig formidling af hunde, dette er godkendt af Fødevarestyrelsen.
Du kan hjælpe
Du kan være med til, at gøre en stor forskel, for hunde, der har brug for hjælp, også selv om du ikke har mulighed for, at adoptere dem alle.
Hundesmiley-ordningen
Fødevarestyrelsen foretager kontrol hos virksomheder, der forhandler hunde. Dette gør de for at sikre, at det skal være nemt for forbrugere, at finde de “hundevirksomheder”, der overholder gældende regler.
Hundesmiley-ordningen skal være med til, at skabe mere gennemsigtighed, til gavn for både forbrugerne og virksomhederne.
New Hope Denmark har haft kontrolbesøg, og er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen, der løbende vil udføre kontrolbesøg.

Regler for import af hunde
Hunde kan ikke indrejse lovligt i Danmark, uden gyldig rabies vaccination eller hvalpeerklæring*. Det skal stå i hundens pas, før den afrejser fra hjemlandet, samt før den kan indrejse lovligt i Danmark.
Hertil skal alle hunde rejse under TRACES – et EU-system, der kræver at hver hund kontrolleres af en statsautoriseret dyrlæge, indenfor 48 timer inden afrejse, samt at hver hund nøje følges fra Portugal (i vores tilfælde) til Danmark. New Hope Denmark betaler pr. tur for dette, iht. gældende vejledninger og krav fra Fødevarestyrelsen.
Hertil kræver Fødevarestyrelsen, at New Hope Denmark, der er importør af hundene, kontinuerligt fører fyldestgørende lister over hver importerede hund, samt at lovgivning overholdes. Dette kan Fødevarestyrelsen kontrollere ved uanmeldte kontrolbesøg, på New Hope Denmark’s hovedadresse, 365 dage om året.
Læs nærmere om TRACES
(eksternt link til EU kommissionens hjemmeside, på engelsk)
New Hope Denmark følger samtlige retningslinjer, der anbefales og kræves af Fødevarestyrelsen, derudover tilbydes alle adoptanter tilkøb af yderligere behandlinger, såsom tandrens, bad og klipning, hos de samarbejdspartnere der tilbyder dette.
New Hope Denmark vægter, at alt udføres efter gældende lovgivning, samt at etiske regler for import følges. Hertil følger New Hope Denmark hundene, i hele deres liv.
* New Hope Denmark vægter socialisering af hvalpe meget højt, i erkendelse af, at den fundamentale og essentielle prægning finder sted i 4-16 ugers alderen, hvorfor vi iht. Fødevarestyrelsens retningslinjer har valgt at importere de hvalpe der iht. retningslinjerne kan komme til Danmark, med en hvalpeerklæring.
Dette gælder ikke for alle hvalpe, da de skal være født og/eller have opholdt sig under forhold, uden kontakt til hverken andre ikke-vaccinerede hunde eller vilde dyr, førend de kan rejse uden rabies vaccination. Dette er altid dyrlægernes vurdering, og der medfølger altid en hvalpeerklæring iht. Fødevarestyrelsens krav herom.