Rabat-, samarbejdsaftaler og sponsorer
New Hope Denmark, har opnået fine rabat- og samarbejdsaftaler med en række virksomheder. Flere vil løbende blive tilføjet.
For at modtage rabatkoden til de forskellige virksomheder, skal der sendes en e-mail via kontaktformularen. Husk at oplyse, at du er adoptant eller plejefamilie (kontrol foretages i administrations systemet, i sjældne tilfælde kan der blive bedt om, at få tilsendt en kopi af den underskrevne kontrakt).
Tractive GPS tracker til hunde
New Hope Denmark, anbefaler på det absolut kraftigste, at der investeres i en GPS til alle adoptions- og plejehunde, dette kan ikke fremhæves nok.
Tractive har én af markedets bedste GPS’er med realtime tracking på smartphones af ens hund. Tractive tilbyder New Hope Denmark’s adoptanter og plejefamilier 25% rabat på køb af en tracker (bemærk, rabatten gælder ikke abonnementet).
Vuffeli – Naturligt hundefoder på abonnement
New Hope Denmark og Vuffeli har indgået et samarbejde, for at hjælpe hunde i Portugal, med at finde et kærligt og blivende hjem i Danmark, samt sikre at de skønne hunde får lige præcis den næring de har behov for, hos deres nye familier.
Det stærke samarbejde er baseret på kærlighed til hunde.
Vuffeli har hver unikke hund i fokus, når de sammensætter deres skræddersyede foderplaner, med næringsgivende og smagfuldt foder, som hunde elsker.
Vuffeli har på fantastisk vis valgt at donere hele 4580 kg kvalitetsfoder til New Hope Denmark. Foderet er blevet transporteret til Portugal, og er blevet fordelt imellem New Hope Denmarks samarbejdspartnere, så hundene kan få glæde og gavn af en næringsrig kost, imens de venter på at deres nye familier adopterer dem.
Dette er en fuldstændig uvurderlig donation, som alle i New Hope Denmark, og især hundene, der stadig er i Portugal, er dybt taknemmelige for.
Hos Vuffeli er det muligt at modtage en gratis prøvepakke til sin hund, så man kan finde ud af, hvor gavnligt foderet er, helt uden binding eller skjulte gebyrer.
New Hope Denmark anbefaler alle at prøve det unikke danske kvalitetsfoder, til deres firbenede familiemedlem – uanset om den taler dansk eller portugisisk.
Vuffeli tilbyder New Hope Denmark’s adoptanter 10% rabat, på køb af deres foderpakker.
Besøg Vuffeli’s hjemmeside, og læs meget mere om deres lækre kvalitetsfoder.
Smartdog – specialister i hundetilbehør
Smartdog tilbyder New Hope Denmark’s adoptanter 10% rabat, på alle ikke allerede nedsatte varer.
Stay selen
New Hope Denmark, anbefaler alle adoptanter og plejefamilier, som modtager en hund fra Portugal, at hunden i den første periode er iført en såkaldt Stay sele fra Trixie. Disse seler kan være vanskelige at fremskaffe, da det er bestillingsvarer. Derfor har New Hope Denmark indgået et samarbejde med Smartdog, der med deres uovertrufne kundeservice, sørger for, at bestille selerne hjem til New Hope Denmark, som derefter tilbyder vores adoptanter og plejefamilier, at købe dem til normal indkøbspris.
Adoptanter og plejefamilier er naturligvis velkomne til selv at indkøbe en Stay sele, fra en anden forhandler (Smartdog forhandler ikke selen på deres webshop, det er et særskilt samarbejde, som gør, at New Hope Denmark køber selerne igennem dem), vær dog opmærksomme på, at leveringstiden kan være ret lang, hvis der bestilles fra andre webshops.
Mangler du udstyr til din bedste ven, kig forbi “verdens bedste” webshop til hunde.
Dyreklinikken på Værnedamsvej
New Hope Denmark samarbejder med Dyreklinikken på Værnedamsvej, ved dyrlæge Geneviève Jørgensen.
Dyreklinikken på Værnedamsvej, har en enorm passion for at gøre en forskel for alle dyr. Geneviève har over 25 års erfaring med gadehunde i Nepal, og rigtig mange af New Hope Denmark’s adoptanter, og deres hunde, har haft stor fornøjelse, og gavn, af at besøge den fine og hyggelige klinik i København.
Der er altid god tid til alle dyr, og man bliver mødt af store smil, og masser af omsorg. Dyreklinikken gør en stor indsats, for at sikre at alle er trygge og glade, der udvises specielt hensyn til hunde, der grundet deres baggrund, er utrygge i nye situationer, og derfor kan have behov for ekstra tid, ro og pleje.
Dyrlæge Geneviève, og hele holdet i klinikken er yderst kompetente, og fantastisk søde – og de vil helst gerne beholde alle de skønne hunde de møder på klinikken, for de forelsker sig i hver og én.
New Hope Denmark’s adoptanter og plejefamilier får 20% rabat, på behandlinger hos Dyreklinikken på Værnedamsvej.
HOT Skilte & Reklamer
HOT Skilte & Reklamer har været så søde, at støtte New Hope Denmark’s arbejde for hundene, med en hel kasse rigtig fine klistermærker. Mange tak til jer, for den pæne gestus.




